OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL

OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL

 

Her kan du se en oversigt over ofte stillede spørgsmål. Finder du ikke svar på det, du søger, kan du kontakte os på + 45 52 82 25 87 eller info@ry-outdoor.dk.  

 

Er der aktiviteter for børn, for voksne eller for hele familien?

Festivalen byder på et stort udvalg af aktiviteter for både børn, voksne og hele familien. Det er også aktiviteter for personer med særlige behov.

 

Er der alderkrav for aktiviteterne?

Ja, men vi garanterer et godt udvalg for alle aldre fra 3 år.

 

Hvor mange pladser er der på de forskellige hold?

Det varierer. Mange aktiviteter er åbne hele dagen eller afholdes flere gange for at flest muligt kan få glæde af aktiviteten.

 

Hvor mange aktiviteter er der?

Festivalen har over 100 aktiviteter indenfor områderne; Body and mind, Photo, Lakeland, Treetop, Outdoor Living og Hike.

 

Hvilke aktiviteter er der for handicappede, og hvilke hensyn tager I?

Alle i kørestol og personer med særlige behov er velkomne.
Til festivalen er der tilknyttet personer med særlig uddannelse og fokus på at tilbyde oplevelser til personer med særlige behov, der kan komme og opleve f.eks. kæmpegynge, tovbane og overnatning i hængekøjer i 6 til 10 meters højde. Læs mere her.

 

Hvor er de forskellige aktiviteter placeret henne?

Festivalen består primært af to områder – Basecamp og Ry Hallerne. Størstedelen af aktiviteterne starter fra Basecamp. Ved Ry Hallerne kan du opleve alle hal-, skov- og trætopaktiviteter. Ry Hallerne ligger kun 1,5 km. fra Basecamp. Se kort her.

 

Hvad skal man selv have med?

Vi anbefaler, at du medbringer tøj efter vejret, tøj du kan bevæge dig i, sportssko, kamera, cykel, cykelhjelm, tæppe, badetøj, håndklæde, vandflaske og taske. Ejer du en mountainbike eller en yogamåtte er det også en god idé at medbringe disse. Der står oplyst ved de forskellige aktiviteter, hvad der er godt at medbringe.

 

Hvor lang tid før en aktivitet starter, skal jeg være der?

Vi anbefaler, du kommer minimum 15 min. før.

 

Hvor mange aktiviteter kan jeg nå?

Aktiviteterne varer fra 5 minutter til 24 timer, så det afhænger af dit personlige valg af program for festivalen.

 

Hvad er Basecamp, og hvad er åbningstider?

Basecamp er festivalpladsen, hvor størstedelen af festivalens aktiviteter starter fra.

I Basecamp på Siimtoften 2, Ry finder du: 

  • Infostand
  • Tjek-in – Udlevering af armbånd sker ved fremvisning af billet.
  • Udlevering af kort, program og informationer.
  • Bodgader hvor du bl.a. kan finde outdoorudstyr.
  • Lokale og internationale madboder
  • Musik
  • Loungemiljøer

Det er gratis at være på festivalområdet og overvære aktiviteter. Åbningstiderne er:

Fredag den 2. juni kl. 14.00 – 22.00

Lørdag den 3. juni kl. 9.00 – 22.00

Søndag den 4. juni kl. 9.00 – 22.00

Mandag den 5. juni kl. 9.00 – 22.00

 

Hvor henter jeg mit festivalarmbånd?

Du henter dit armbånd ved tjek-in huset i Basecamp på Siimtoften 2.

 

Hvad koster noget ud over armbåndet?

Festivalpladsen har gratis adgang for alle. Festivalens boder, streetkøkkener eller leje af udstyr koster ekstra. Nogle boder kan også have oplevelser tilknyttet, der kræver ekstrabetaling. 

 

Hvordan kommer jeg til og fra festivalen?

Vi anbefaler, at du ankommer til festivalen i tog (medbring cykel). Togstationen er kun 400 meter fra festivalpladsen/Basecamp.
Togforbindelserne er gode, og det tager cirka ½ time fra Århus, 15 minutter fra Silkeborg, ½ time fra Horsens og 3 timer fra København.

De fleste aktiviteter ligger indenfor få kilometers radius fra hinanden. Det vil derfor være muligt at cykle eller gå rundt til de forkellige områder.

Hvis du ankommer i bil, er der følgende parkeringsmuligheder:

Ry Hallerne, Thorsvej 32, 8680 (200 pladser)

Ry Motionscenter, Ellemosen 9, 8680 Ry (50 pladser)

Derudover er der mange gratis parkeringsområder i hele Ry by.

 

Hvor mange kommer der?

Sidste år besøgte cirka 8.000 festivalpladsen/Basecamp.

 

Kan man overnatte?

Ja, vi anbefaler, at man indlogerer sig i Ry området, så man kan udnytte det fulde program til festivalen.

Vi tilbyder forskellige overnatningsmuligheder: F.eks. “Camp i naturen” og “Camp i byrummet”, flere overnatningsmuligheder er på vej. 

Hvis du ønsker at booke camping, hotel eller B&B skal du være opmærksom på, at Festivalen ligger i Pinsen, så det er en god ide at bestille hurtigst muligt.
Angiv at du skal til Ry outdoor Festival, mange steder har et festivaltilbud. Se overnatningstilbuddene på www.visitskanderborg.dk.

 

Hvad koster det? 
Se alle priser og køb billetter her.

 

Hvor ser man programmet?

Det endelige program for festivalen offentliggøres i april 2017. Følg os, når vi løbende løfter sløret for, hvad programmet kommer til at indeholde.

 

Skal man tilmelde sig aktiviteterne. Hvis ja, hvordan?

I programmet fremgår det, hvilke aktiviteter der kræver ekstrabetaling og ved hver af disse aktiviteter står oplyst, hvordan du tilmelder dig. De resterende aktiviteter er uden tilmelding og fungerer efter først-til-mølle-princippet. En stor del af aktiviteterne er drop-in og åbne hele dagen. Mange af aktiviteterne med fast starttidspunkt afholdes flere gange.   

 

Hvor lang tid er aktiviteterne åbne?

Mange af aktiviteterne er tilgængelige hele dagen. Ellers har aktiviteterne et fast start og sluttidspunkt. Det kommer til at fremgå, når programmet præsenteres.

 

Hvad hvis der ikke er plads til mig ved en aktivitet?

En stor del af aktiviteterne er drop-in og åbne hele dagen, så du kan komme igen senere, hvis du oplever kø. Mange af aktiviteterne med fast starttidspunkt afholdes flere gange, så du kan prioritere at komme tidligere for at nå med næste hold.

 

Hvor kan man gå i bad?

Ry Motionscenter, Ellemosen 9, 8680 Ry

Ry Hallerne, Thorsvej 32, 8680 Ry

(Der er også adgang for kørestolsbrugere)

 

Hvor er der toiletter?

Basecamp, Siimtoften 2, 8680 Ry

Ry Motionscenter, Ellemosen 9, 8680 Ry

Ry Hallerne, Thorsvej 32, 8680 Ry

Derudover vil være flere toiletfaciliteteter, som der vil være skiltning til.

 

Sikkerhed?

Deltagerne er med under Ry outdoor Festival på eget ansvar. Hvor der arbejdes i højderne, har vores instruktører en særlig erhvervsforsikring.

Det kan generelt være en god ide at have en ulykkesforsikring.

Der er samaritter på festivalpladsen.

 

Hvilke muligheder er der for mad?

I Ry er der et varieret udbud af restauranter og caféer med forskellige prisniveauer.
Det er en god idé at bestille tid: find yderligere information på www.rycity.dk. Fredag aften bliver der rift om madstederne,
da Ry City har lukket gaderne af, og der er fest i byen fra kl. 18-22.
Ligeledes er det muligt at få et overblik hos Visit Skanderborg via denne side: Mad og drikke.

I Basecamp er der lokale og internationale madboder alle dage.

 

Kan jeg selv medbringe mad?

Ry har mange smukke naturområder, hvor du kan nyde din mad. Det ikke tilladt at have mad med ind på Basecamp-området. 

 

Kommer der musik?

Aftenerne byder på gratis live-musik, så du kan slappe af efter en aktiv dag. Mandag den 5. juni kan du opleve bl.a. Rasmus Nøhr og Zididada, når Danmark Dejligst huser vores outdoor-scene. Læs mere her.

 

Kan jeg refundere min billet?

Det er ikke muligt at få refunderet sin billet. Man kan lave et opslag på Facebook begivenheden: Ry outdoor Festival, og gøre opmærksom på, at man ønsker at videresælge sine billetter.

 

Basecamp
Miniferie for hele familien og alle vennerne
I fire dage kan du svede dig gennem over 100 aktiviteter til Ry outdoor Festival. Om aftenen kan du læne dig tilbage, smæske dig i shots med ingefær og gurkemeje tilsat lokal og international street food til gratis live musik. Om mandagen i pinsen er det Danmark Dejligst med blandt andre Zididada og Rasmus Nøhr, der gæster vores outdoor scene.


Ry outdoor
Adgang til alle aktiviteter
Køb dit armbånd i dag - til én dag eller hele pinsen og få adgang til alle festivalens aktiviteter. Eller køb en enkeltbillet. Køb billet her.


Festival armbånd
Overnatning i det fri
Festival armbånd Er I til natur og det primitive liv, så er overnatning i retro spejderlejr eller i camp på Sletten lige noget for jer. Har I mod på at overnatte i højderne, så prøv et svævetelt eller hængekøje i 10 meters højde. Book overnatning her.


Aktiviteternes placering
Aktiviteterne starter primært ved festivalens Basecamp og ved Ry Hallerne, så du nemt at komme rundt til det store udvalg. Se på kort her.


Festivalen er støttet af:




© 2016 Ry outdoor. Alle rettigheder forbeholdes.