HANDICAP

ry outdoor fotograf Per Bille-20150530-9884

EN FESTIVAL FOR ALLE – OGSÅ PERSONER MED SÆRLIGE BEHOV

Alle i kørestol og personer med særlige behov er velkomne til Ry outdoor Festival i Pinsen.

Vi ønsker at give alle mulighed for en god oplevelse, uanset særlige behov. Det gør vi bl.a. ved at festivalpladsen er opbygget ud fra et hensyn til kørestolsbrugere, tilstræber at aktiviteterne er lettilgængelige, samt at vores frivillige gerne er behjælpelige, hvis der er behov for det.

 

AKTIVITETER

Til festivalen er der tilknyttet personer med særlig uddannelse og fokus på at tilbyde oplevelser til personer med særlige behov, så du får en lige så sjov festival som alle andre. Herunder kan du se hvilke aktiviteter, du kan prøve på lige fod med alle andre i din familie og vennekreds:

Derudover byder festivalen på forskellige opvisninger.

 

ANKOMST OG PARKERING

Har du et handicapskilt i bilen, må du parkere ved handicap-parkeringsbåse ved festivalens to områder – Ry Hallerne og Basecamp ved Siimtoften. Festivalens Basecamp, hvor du tjekker ind og kan opleve livemusik, outdoorboder og nyde streetfood, er indrettet, så det er muligt at komme rundt med kørestol.

 

OVERNATNING

Vores dygtige uddannede folk giver dig også mulighed for at prøve en helt unik overnatningsoplevelse. Du har nemlig mulighed for at sove i 6 – 10 meters højde i HOTEL HÆNGEKØJE. Instruktørerne hejser dig fra kørstol og op til hængekøjen og ned igen. Læs mere og bestil overnatning her.  

 

ROLIGE OMRÅDER

Hvis du har brug for at kunne trække dig væk, har Ry mange smukke naturområder indenfor en kort radius, hvor det er muligt at parkere og nyde sin frokost eller tage en pause.

 

LEDSAGER                                                             

Det er muligt at have en ledsager med, der får festivalarmbånd uden betaling. Navn på vedkommende skal sendes til info@ry-outdoor.dk med titlen ´Ledsager til Ry outdoor Festival´, og gyldigt ledsagerkort skal fremvises ved informationsstanden på festivalens Basecamp.  

 

TOILETTER OG BAD

Vi sikrer handicapegnet toiletvogn ved Basecamp og ved HOTEL HÆNGEKØJE i Treetop zonen. Ved bad kan bruges de store baderum ved Ry Hallerne.

 

SPØRGSMÅL

Har du brug for mere information, er du meget velkommen til at skrive til info@ry-outdoor.dk.

 

 

Basecamp
Miniferie for hele familien og alle vennerne
I fire dage kan du svede dig gennem over 100 aktiviteter til Ry outdoor Festival. Om aftenen kan du læne dig tilbage, smæske dig i shots med ingefær og gurkemeje tilsat lokal og international street food til gratis live musik. Om mandagen i pinsen er det Danmark Dejligst med blandt andre Zididada og Rasmus Nøhr, der gæster vores outdoor scene.


Ry outdoor
Adgang til alle aktiviteter
Køb dit armbånd i dag - til én dag eller hele pinsen og få adgang til alle festivalens aktiviteter. Eller køb en enkeltbillet. Køb billet her.


Festival armbånd
Overnatning i det fri
Festival armbånd Er I til natur og det primitive liv, så er overnatning i retro spejderlejr eller i camp på Sletten lige noget for jer. Har I mod på at overnatte i højderne, så prøv et svævetelt eller hængekøje i 10 meters højde. Book overnatning her.


Aktiviteternes placering
Aktiviteterne starter primært ved festivalens Basecamp og ved Ry Hallerne, så du nemt at komme rundt til det store udvalg. Se på kort her.


Festivalen er støttet af:




© 2016 Ry outdoor. Alle rettigheder forbeholdes.